Henrik Ibsens skrifter

Gennem ​Deres broder, som vi havde den fornøjelse endnu engang at træffe sammen med i ​Bozen, og som vel nu er vendt tilbage til München, håber jeg De har modtaget min tak og erkendelse for modtagelsen af ​de tilsendte penge samt for hvad De forøvrigt godhedsfuldt har besørget mig tilstillet.

Jeg har nu meddelt så mange som muligt af mine vanlige korrespondenter underretning om mit nye opholdssted, og vil altså herefter de fleste af mine postsendinger afgå direkte hid. At upåregnede skrivelser til mig endnu i nogen tid vil komme til at indløpe i München, kan jeg ikke forhindre, og håber jeg at De i så fald med sædvanlig velvilje sender mig disse.

Vi har hersteds fundet en hyggelig bolig i via Gregoriana, nær ved Monte Pincio, og indrettet os på gammel romersk vis. Meget forandret finder vi det ikke i Rom, og heller ikke dyrt, skønt huslejen jo er noget højere end da vi for ti år siden levede her. Så meget er ialfald visst at man her kan leve fuldt så billigt som i München og ubetinget bedre til samme pris. Vejret er uafbrudt strålende sommerligt, endnu måske lidt for varmt, men det begynder allerede at blive køligere. Vinen er fortræffelig, og det er ingen biting. Gid vi kunde prøve den sammen!

Ja, skulde De ikke tænke på at komme herned ivinter? Af ​den moderne kunst, som her produceres, er visstnok ikke noget at lære, men Rom er et sted, hvor der fødes gode ideer, og hvad det har at byde en ​arkitekturmaler ved De jo selv. Måske har vi endnu før jul den glæde at se Dem træde ind i Via Gregoriana, no 46, ​2d. piano. –

Breve og lignende som De måtte have at sende mig bedes forøvrigt ikke adresserede til min bolig men til Consolato di Danimarca. ​Det norsk-svenske konsulat er nemlig endnu ikke kommet i orden, og den nye danske konsul er derhos en landsmand af os, en Bergenser, herr Myhlenphort, hvem De måske kender, skønt han rigtignok i en del år har levet i udlandet, senest på Korsika.

Kronberg har jeg truffet; han tænker nok på at gøre en udflugt til Egypten. Af andre nordiske kunstnere er jeg hidtil kun stødt sammen med billedhugger Magelsen, samt med maleren ​Josephson fra Stockholm og med den danske Bredahl, der nok har levet her i længere tid. Det egentlige samliv mellem Skandinaverne begynder forøvrigt først længere udover høsten og indledes efter gammel skik med ​«Gåsegildet» Mortensaften den 10. November.

Dette i al hast for idag. Modtag, De og Deres broder, vore bedste hilsener; ligeledes bedes professor Maurers og andre venner og bekendte hilset fra os gennem